2a
2b
3a
3b10-12 ting som eleverne kan veje (se forslag på sammenligningsarket med eksempler)
1 Køkkenvægt og evt. 1 badevægt til hele klassen
Organisering
Eleverne skal finde to ting, veje dem i hænderne og vurdere, hvilken der er tungest og lettest.
Opgaven løses i grupper på 3-4 elever.
Differentieringsmuligheder
Det kan være en god idé at lægge 10 - 12 ting frem, som eleverne kan tage fra. I nogle klasser kan eleverne selv gå rundt og vælge ting og sætte på plads igen efter brug.
Faglige mål
I opgaven er der fokus på de førfaglige ord, som anvendes til sammenligning.
Aktiviteten træner desuden eleverne i at arbejde selvstændigt og undersøgende med faste rammer: Hente ting, undersøge, dokumentere og sætte på plads igen.

I opgaven skal eleverne aflæse og sammenligne længder. De kan aflæse tallene, men de kan også se på stregerne, hvilken der er længst. Her kan de bruge en lineal eller kanten af et stykke papir, hvor der afsættes streger for hver måling.
Elever kan udfordres ved at spørge, hvorfor er du sikker på at den er længst? Her kan de referere til tallene, eller til hvordan de har målt stregerne.

Når eleverne sammenligner vægtene i den første opgave, kan de støtte sig op af, hvilken frugt der ser størst ud. Men løbene må eleverne nøjes med at støtte sig til tallene.
I delopgave 2 og 3 varierer tallene kun indenfor den samme 10’er, og eleverne behøves derfor kun forholde sig til 1’erne.
I sidste delopgave er der både variation i tallenes 10’ere og 1’ere, og de skal derfor vide at en høj 10’er er vigtigere end en høj 1’er.
Har eleverne svært ved at komme i gang, så start med at bede dem sammenligne to tal ad gangen.

Materialer
Evt. centicubes.
I opgaven skal eleverne sammenligne længder og finde forskellen. I de første tre opgaver sammenlignes centicubestænger. Her kan eleverne tælle forskellen i centicubes. I de sidste tre opgaver sammenlignes længder, hvor linealerne i hæftet skal aflæses for at finde forskellen.
Organiseringsforslag
Start med en fælles snak eller aktivitet for at koble elevernes forståelse for forskel med den symbolske form i minusregnestykker.
Forslag til startaktivitet: Start med at give eleverne et antal centicubes hver mellem 5 og 15. De bygger nu en stang ud af dem. Herefter sammenligner de deres centicubestang med sidemakkeren og finder forskellen. Tag et eksempel op på tavlen, skriv det tilhørende minus-stykke, snak om hvordan det hænger sammen med stængerne. Bed elevparrene om at skrive minusstykket der passer til deres to stænger.
Forslag til startsamtale: Tegn to centicubesstænger på tavlen, og undersøg i fællesskab, hvor høje de er og hvor stor højdeforskellen mellem dem er. Skriv dernæst det tilhørende minusstykke på tavlen. Snak om hvilke stang, der passer til hvilket tal i minusstykket.
Opsamling: I dette emne er der fokus på subtraktion som forskel. Referer gerne til sidst i havde subtraktion, hvor subtraktion også blev brug når noget blev taget væk. Tag gerne et eksempel med centicubesstænger, hvor minusstykket både kan være en forskel mellem to stænger, eller en situation hvor man fjerne nogle centicubes fra en stang.
Differentieringsmuligheder
Udfordrede elever kan anvende centicubes som konkrete materialer og bygge tårne, som repræsenterer længderne i hæftet.
Øvelsen understøtter "Tæl-videre"-strategien. Den kan hjælpe mange udfordrede elever, da det oftest er lettere for eleverne at tælle videre end at tælle baglæns.
Hvis eleverne har brug for ekstra øvelse i at finde forskellen på længder, før de går videre til at finde forskellen mellem vægte, hvor det er tal, der sammenlignes uden en grafiske repræsentation, kan ekstraopgaven Sammenlign længder bruges. I den er niveauet stort set uændret, idet der stadig bruges tal under 20 og forskelle under 10.
Dygtige elever kan udfordres ved at få et målebånd og måle forskellige længder og finde forskellen og skrive minusstykket. Se ekstraopgaven Mål og sammenlign længder.

I opgaven skal eleverne sammenligne vægte ved at finde forskellen på symbolske talværdier. I sidste delopgave skal eleverne arbejde med større tal, her skal eleverne både holde styr på 1'ere og 10'ere.
Differentieringsmuligheder
Udfordrede elever kan med fordel anvende en tallinje eller et målebånd som hjælp. Det kan være et stort skridt for nogle elever, at der ikke er en lineal eller lignende at kunne tælle op (og ned) med for at finde forskellen.
Giv eleverne mulighed for at komme med forslag til hjælpemidler. Det kan sætte kreative tanker i gang og giver læreren gode muligheder for at evaluere elevernes forståelse for subtraktion som regnemetode til at finde forskel.
Denne ekstraopgave lægger sig meget op ad opgaven Hvor meget længere? i hæftet s. 8. Den er tiltænkt elever, der har brug for flere af de samme øvelser til at blive mere trygge i at subtrahere ved at sammenligne længder, hvor man stadig har konkrete linjer at sammenligne og ikke kun tal. Minusstykkerne er altså samme niveau som opgaverne i hæftet.

Et målebånd
Evt. malertape
Denne ekstraopgave er tiltænkt elever, der har brug for mere udfordring i forhold at sammenligne længder end i opgaven Hvor meget længere? i hæftet s. 8.
På arket "Mål og sammenlign længder Eksempler" har vi forslået 6 ting, hvis længder kan sammenlignes på forskellige vis. Men eleverne kan også selv finde ting at sammenligne og evt. bruge arket "Mål og sammenlign længder Tom" som støtte.
Udover udfordringen med at måle tingene, bliver tingenes længder større og forskellene ligeså på arket med eksempler. Ud over at skrive målene ned, når de er målt, kan det være en fordel for nogle elever at afsætte målene med malertape på deres bord, for så at måle forskellen imellem længderne.
Køkkenvægte og evt. badevægt. Grupperne skal nok ikke bruge vægtene helt samtidig, men det kan være godt at have et par stykker.
Organiseringsforslag
Dette spil kan laves i små grupper på 2-4 elever.
Den øvelse er en gentagelse af øvelsen i starten af emnet med at gætte på forskellige tings vægt, men nu skal der gættes på eksakte vægte. På kopiarket "Gæt vægten Eksempler" har vi foreslået 8 ting, men læreren eller eleverne kan også vælge nogle andre ting og bruge kopiarket "Gæt vægten Tom".
Eleverne må gerne sammenligne alle genstandene ved at holde dem i hånden, inden de vælger et vægt-gæt for hver enkelt ting.
Når alle i gruppen har gættet på alle tingene, vejer gruppen tingene.
Herefter regnes alle forskellene mellem deres gæt og de egentlige vægte. Her kan det være en god ide at eleverne har tallinjer til rådighed. Man kan for eksempel bruge et målebånd som tallinje.
To måder at finde en vinder på: