Print 1 afkrydsningsark pr. elevpar og bare 1 kopi af frugterne.

Organiseringsforslag
Her skal eleverne tage stilling til, hvilken frugt de bedst kan lide ved at stille sig op på række. 
Opgaven løses i klassen. Det kan gøres på denne måde:

1. Læreren stiller billederne op i klassen af æblet, appelsinen, pæren og bananen.
2. Eleverne stiller sig op foran billedet af den frugt, de bedst kan lide.
3. Læreren tager et billede, som viser, hvordan børnene står.
4. Eleverne udfylder i makkerpar deres kopiark, hvor de krydser af, hvor mange elever der er i hver række.
5. Derefter sammenligner de deres dokumentation fra undersøgelsen, og læreren stiller spørgsmålene:
   
   • Hvad har de fleste valgt?
   • Hvad har de færreste valgt?
   • Hvor mange har valgt æble, appelsin, pære og banan?
   • Hvor mange er vi i klassen?
6. Sammenlign evt. med billedet i elevhæftet. Hvordan adskiller jeres klasses mening sig fra den, klassen på billedet har?

Materialer
centicubes

Organiseringsforslag
Opgaven løses i makkerpar.

I opgaven skal eleverne undersøge antallet af centicubes på tegningen i elevhæftet, og de skal finde frem til, hvilke farver, der er flest og færrest af. Eleverne kan også finde frem til forskellen mellem dem.

I opgaven skal eleverne lave optællinger på billedet og sætte krydser i søjlediagrammet for hvert barn, der laver den givne aktivitet.

Facit:
3 spiller basketball
8 spiller fodbold
5 spiller hockey
4 løber om kap
3 sjipper
2 står stille.

Eleverne skal lave et søjlediagram over, hvor mange grøntsager der i boden på billedet øverst på kopiarket. Eleverne skal tælle hvor mange der er af hver slags grøntsag på billedet og farvelægge de hvide søjler op til det tal der passer til antallet.

Hver opmærksom på om eleven forstår diagrammets talskala til venstre. At hver vandret linje tæller 1 op, selvom alle tallene ikke står ude til venstre. Denne forståelse ligger til grund for at eleven også kan lave næste ekstraopgave Hvis vi kun var 100 mennesker på jorden, hvor tallene bliver så store, at der ikke længere er plads til at skrive dem alle.

Eleverne kan bruge forskellige strategier: Enten tælle grøntsagerne en ad gangen, eller eleverne kan identificere at der fx er 5 løg i hver pose og lægge 5 til 5.

Om opgavens niveau
Her arbejdes der fortsat med søjlediagrammer. 

Denne ekstraopgave er sværere end forrige opgaver i dette emne, fordi der her arbejdes med større tal og fordi udgangspunktet er en symbolsk talrepræsentation af antallene.

Desuden vises der på diagrammets y-akse kun hvert 5. tal. Hvis du tror dette er en udfordring for meget for eleven, kan eleven starte med ekstraopgaven Hvor mange grøntsager er der i boden?, hvor sådan en y-akse også bruges, men derudover er lettere end denne opgave.

Evt. ekstra blankt papir

Organiseringsforslag
Denne statistik-opgave er åben på den måde at eleverne selv skal vælge, hvad de vil undersøge ud fra billedet. Et andet udfordrende element kan være at eleven skal lave store dele af søjlediagrammet selv herunder tallinjen på y-asken. Opgavens dele er:

1. Eleverne finder selv på hvilke kategorier, de synes, det giver mening at inddele tingene i.
2. Derefter skal de tælle hvor mange ting, der er i hver kategori. Her kan eleverne få brug for et ekstra blankt papir til at lave optællingen. Eleven kan også klippe tingene fra tegningen ud og fordele det i forskellige kategorier på bordet.
3. Eleverne skal nu skrive deres kategorier på x-aksen af søjlediagrammet på opgavearket og tal i den passende størrelse på y-aksen. Det kan også være en god idé at tegne vandrette streger ud for hvert tal igennem koordinatsystemet. Hvis søjlediagrammet på opgavearket ikke synes stort nok til elevens undersøgelse, kan denne også lave sit eget søjlediagram på et ternet papir.
4. Eleverne analyser søjlediagrammet: Hvad er der mest af? Hvad er der mindst af? 

Opsamling:
Snak om, hvordan man laver sin y-akse: hvordan man vælger hvilke tal der skal stå, og hvordan man sørger for, at der er lige langt mellem tallene på asken.

Snak om elevernes undersøgelser. Hvilke kategorier har de valgt? Hvor mange ting er der i hver kategori? Hvad er der mest og mindst af? 

Ekstra blankt ternet papir til gruble-opgaven

Denne opgave kan enten laves som klasseaktivitet eller som gruble-opgave for en eller to elever.

Organiseringsforslag som klasseaktivitet
Figur-brikkerne klippes ud på forhånd. Hver elev trækker en brik fra bunken.

Klassen skal nu lave forskellige undersøgelser og lave menneske-søjlediagrammer. En undersøgelse starter ved at læreren eller en elev spørger fx:

• Hvor mange er der i hver slags farve?
• Hvor mange er der af hver antal?
• Hvor mange er der af hver slags figur?

Herefter skal eleverne finde dem der har en lignende brik som dem selv.

Læreren hører, hvilke kategorier eleverne laver (særligt relevant for figurerne), og læreren diskuterer evt. med klassen undervejs. Der kan fx opstå uenighed om kategorien bare er" firkanter" eller om de er "rektangler", "kvadrater" og "andre firkanter". Start evt. med at nøjes med kategorien "firkant".

Til sidst skal eleverne stille sig på rækker, så I kan se, hvor der er flest og færrest. Læreren kan evt. skrive hver kategori på tavlen, sådan at eleverne kan stille sig på række ud for kategorien. Snak om, at det er vigtigt, at eleverne i hver række står med ca. lige stor afstand, så rækkerne let kan sammenlignes.

Organiseringsforslag som gruble-opgave
Eleverne kan arbejde individuelt eller i par. Til opgaven bruges begge ark med figurbrikker. 

Eleverne skal sortere brikkerne i forskellige kategorier og arrangere dem i rækker på bordet, så det ligner et søjlediagram. Herefter skal eleverne tegne et søjlediagram, der passer til arrangementet på bordet. Herefter kan de prøve en ny kategorisering.

Kategoriseringen kan ske på baggrund af samme undersøgelsesspørgsmål som i klasseaktiviteten:

• Hvor mange er der i hver slags farve?
• Hvor mange er der af hver antal?
• Hvor mange er der af hver slags figur?