Verdens Bogdag 2024 kampagne: Spar 50% på 'Jeg læser om lande'-bøger til og med søndag d. 28. april 2024. 

Xplore Matematik 10 - en stærk kobling til virkeligheden

Gør de abstrakte matematiske begreber konkrete med virkelighedsnær undervisning

I Xplore Matematik 10 kobles de matematiske begreber til virkeligheden. På den måde møder dine elever altid matematikkens abstrakte pointer koblet til en konkret repræsentationsform, hvilket for mange elever gør det lettere at forstå.

Fagstof, lærevejledninger, opgaver og test

Xplore Matematik 10 er et emnebaseret og undersøgende digitalt læremiddel, der har fokus på udvikling af de matematiske kompetencer med udgangspunkt i elevernes egen virkelighed. Portalen indeholder fagligt kernestof, lærervejledninger og en stor samling af opgaver, træning, test og prøveoplæg. De matematiske emner er udvalgt i overensstemmelse med færdigheds- og vidensmålene i Matematik for 10. klassetrin. Xplore Matematik opfylder Fælles Mål og læseplaner.

Portalen er bygget op, så der er flere emner, som dine elever kender fra 9. klasse. På den måde er det nemt for dig som lærer at vælge emne ud fra, hvad eleverne i din klasse netop har brug for at arbejde mest med.

Portalen er opbygget af 3 forløb med hver 3 emner:

  • Livet som ung
    I forløbet Livet som ung lærer dine elever, hvordan ligninger og formler kan bruges, når man er på skiferie, hvordan mønstre og flytninger bruges i alt fra design og mode til tryllerier, og så lærer de om statistik i forbindelse med unges brug af sociale medier. Emnerne relaterer sig på den ene eller anden måde til elevernes liv som ung.

  • Hvad bringer fremtiden?
    Matematikken er en indgroet del af livet som voksen, og i dette forløb bliver dine elever rustet til at begå sig i voksenlivet med styr på tal, geometri og funktioner.

  • Penge og økonomi
    Undersøgelser viser desværre, at mange unge fristes til et hurtigt lån til en meget høj rente. Med dette forløb lærer dine elever at styre deres egen økonomi og undgå at gå i gældsfælden. Her lærer de om privatøkonomi, lånetyper, løn og skat.

 

Se alle forløbene her

Masser af opgaver der udfordrer dine elever

Til hvert emne finder du et bredt udvalg af opgaver og aktiviteter såsom temaaktiviteter, faglige problemløsningsaktiviteter og færdighedsopgaver med direkte respons.

Xplore Matematik 10 indeholder desuden træningsoplæg til den skriftlige prøve samt prøveoplæg til den mundtlige prøve - prøveform A og B. Som forberedelse til prøveform B har eleverne mulighed for at lave en samling af deres produkter efter hvert forløb.

Portalen indeholder:

  • 9 omfangsrige emner fordelt på 3 forløb
  • 260 undersøgende opgaver
  • 9 evalueringsopgaver
  • 201 selvrettende træningsopgaver
  • 50 prøveforberedende opgavesæt
  • 20 tutorial-videoer

Bestil gratis prøveabonnement

Du har mulighed for at prøve den nye Xplore Matematik 10 portal gratis i en hel måned ved at bestille et prøveabonnement.