
5 opgaver om bæredygtighed til geografi
Her får du 5 opgaver omkring bæredygtighed og miljøforurening fra Xplore Geografi, som du kan bruge i din undervisning.
Besøg genbrugspladsen
Tag dine elever med på en genbrugsplads, og lad dem undersøge, hvordan affaldet bliver sorteret. Udvælg en eller flere typer affald og undersøg, hvad der sker med affaldet, når det forlader genbrugspladsen. Efter besøget på pladsen kan klassen undersøge, hvordan affaldet sorteres på skolen.
Opskyl på stranden
Tag eleverne med en tur på stranden og undersøg en del af forureningen i havet ved at registrere opskyl på stranden. Lav forinden et skema, hvor I kan udfylde informationer som: type af opskyl, materiale og mængde.
Føde og bæredygtighed
Lad dine elever undersøge hvor deres føde kommer fra. Lav et skema hvor de kan notere råvare, hvilket land råvaren kommer fra, transport og hvorvidt det er økologisk eller ej.
Undersøg skolens daglige produktion af affald
Lad dine elever gå på opdagelse på skolen efter affald. Lav et skema hvor de noterer affaldstype, mængde og om det bliver sorteret til genbrug.
Dit daglige forbrug
Lad eleverne undersøge deres daglige forbrug, og hvordan de kan gøre det mere bæredygtigt. Lav et skema, hvor de kan notere eksempler på deres daglige forbrug i en kolonne og notere forslag til at gøre forbruget mere bæredygtigt i anden kolonne.