Verdens Bogdag 2024 kampagne: Spar 50% på 'Jeg læser om lande'-bøger til og med søndag d. 28. april 2024. 

6 aktiviteter til din efterårsferie.

6 udeaktiviteter til din efterårsferie

Efterårsferien er i gang, og undervisningen er sat på pause, men måske du kunne bruge lidt inspiration til nogle hyggelige udendørsaktiviteter, som du kan lave med din familie?

Vi har samlet 6 aktiviteter, som giver dig og din familie mulighed for at komme ud i naturen sammen.

 

1. Besøg Danmarks nationalparker

I Danmark har vi et væld af smukke naturområder, som helt klart er et besøg værd. I de fleste af dem har I mulighed for at vælge mellem flere ruter, og så er det en oplagt mulighed for at blive klogere på det danske landskabs historie. I kan for eksempel besøge Mols bjerge og se hvordan det danske landskab blev skabt i istiden eller blive klogere på kongemagtens tilknytning til Nordsjælland i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Se flere nationalparker her.

 

2. Byg et foderbræt og hold øje med fuglene

Dette er også et hyggeligt projekt, som kan laves udendørs og som giver mulighed for at observere fuglene. I kan også lave en liste med forskellige fuglearter og krydse dem af, som besøger jeres foderbræt. Brug for eksempel denne liste.

Find vejledning til at bygge foderbrættet her.

 

3. Saml kastanjer og lav kastanjedyr

Den klassiske kastanjeaktivitet plejer altid at kunne skabe glæde hos børnene. Så gå på jagt i landets skove og parker og saml kastanjer, som I kan tage med hjem og lave kastanjedyr af. I kan også gå på jagt efter spisekastanjer og tilberede dem som tilbehør til aftensmaden.

 

4. Gå på sneglejagt

Byder efterårsferien på en regnvejrsdag, så er det oplagt at hoppe i gummistøvlerne og tage på sneglejagt, når regnen har lagt sig. Da vrimler det nemlig frem med snegle. I Danmark har vi over 100 forskellige sneglearter, så der er mulighed for at finde mange forskellige slags i skoven, under de visne efterårsblade og i buskene.

I kan også tage sneglene med hjem og sætte dem i et terrarium. Husk at fodre dem med friske blade hver dag og hold terrariet fugtigt men uden at drukne sneglene. Husk også at lukke dem ud igen efter et par dage.

 

5. Byg et myrebo

Observer de flittige myrer ved at bygge et bo til dem. Det kræver ikke mange redskaber og er en hyggelig og sjov familieaktivitet.

Se vejledning her.

 

6. Saml efterårsblade og lav en efterårskrans

Naturen er fyldt med smukke blade i øjeblikket og de kan bruges til mange hyggelige aktiviteter. I kan for eksempel lave en flot efterårskrans til døren af nedfaldne blade. Det eneste det kræver er en god bunke blade og noget ståltråd. Imens I sidder med dem, kan I også undersøge bladene nærmere. For eksempel kan I kigge efter galler og miner og huller fra bøgelopper.

 

Rigtig god efterårsferie!

04. januar 2023