Aktiviteter til fjernundervisningen - Biologi
Vores forfattere og redaktører har udvalgt en række opgaver og aktiviteter, der er nemme at anvende i din fjernundervisning.
7. klasse:
Fotomaraton
Eleverne skal lave en billedserie fra skoven. Billederne skal vise noget om emnerne: fotosyntese, nedbrydning, carbonkredsløbet, Liv eller død.
På rejse gennem carbonkredsløbet
Eleverne skal på en kreativ måde præsentere et carbonkredsløb i naturen.
Forbrænding
Eleverne skal undersøge forbrænding hos dyr og mennesker.
Dyrenes verden
Eleverne skal arbejde med dyr i grupper og behovspyramider.
Præsentation af et dyr
Eleven skal researche et valgfrit dyr og lave en præsentation, hvor de bl.a. inddrager tilpasning til klima samt adfærd, føde mv.
Fra kloak til rekreativt område
Lad eleverne læse om, hvordan Søerne i København er blevet renere og lad dem derefter lave en stop-motion-film, som forklarer udviklingen.
Undersøg jordbunden
Eleven skal undersøge jordbunden og ud fra tilstedeværende dyregrupper bestemme jordbundstypen og -kvalitet. Aktiviteten kan laves i haven eller i en park.
Lav en liste med klimavenlige råd
Klimarådet kom i begyndelsen af marts med en række anbefalinger til, hvordan Danmark skal komme i mål med 70-procentmålet i 2030. Eleverne kan inddrage disse i deres overvejelser.
Afstandsbedømmelse og hønsebane
Eleven skal bygge en forhindringsbane og afprøve den med "hønsesyn". Materialer: to plastikkrus, tre elastiker og en bold.
Forstå carbonkredsløbet
I forlængelse af arbejdet medcarbonkredsløbet skal eleverne i denne skriveøvelse vise, at de har forstået de gennemgåede begreber.
Hvordan virker drivhuseffekten?
Eleverne skal lave en model eller tegneserie, som illustrerer drivhuseffekten. De finder information om drivhuseffekten i emnet Når cyklus bliver brudt.
Brev fra Darwin
Eleverne skal skrive et brev, som Darwin kunne have skrevet til sin mor.
Sammenlign dyr
Eleverne skal finde eksempler på tilpasninger hos dyr, der lever i vand.
Øg biodiversiteten
Lad eleverne lave en plan for, hvordan biodiversiteten kan øges i et område i nærheden af skolen. De skal fokusere på at tiltrække flere bier og andre smådyr.
Hvor bliver det af?
Eleverne skal undersøge, hvor meget papir, de smider ud samt overveje genbrugsmuligheder.
Immunforsvaret
Lad eleven skrive et eventyr om immunforsvaret, hvor følgende ord indgår: makrofag, hvide blodlegemer, virus, bakterier, antigener, antistoffer og huskeceller.
Byg en virus
Eleven skal bygge en virus med flamingokugler og knappenåle og forklare, hvordan virus fungerer.
Materialer: en flamingokugle (el. lign.), fx 5 centimeter i diameter og knappenåle.
Undersøg fugles tilpasninger
Eleven skal sammenligne fugles tilpasninger og kan tage udgangspunkt i de fugle, der kan ses fra vinduet, fra haven eller på gåturen.
Design et dyr
Eleven skal designe sit eget dyr og slå med en terning for at finde ud af, hvilke betingelser, dyret skal være tilpasset til. Materialer: terning, papir, blyanter og farver.
9. klasse:
Vugge til vugge
Eleverne skal undersøge miljøbelastningen af en vare fra den produceres og til den bortskaffes eller genanvendes.
Fældning af regnskoven
Eleverne skal undersøge, hvorfor regnskoven bliver fældet.
Iltoptagelse
Lad eleverne undersøge, hvordan forskellige smådyr får ilt.
Sundhedstilstand
Eleverne skal prøve at skrive svar på brevkassespørgsmål i forhold til krop, vægt og BMI.
Rens vand med jord
I dette eksperiment skal eleverne undersøge jords evne til at rense vand. Materialer: 1½ liters plasticflaske, saks, køkkenrulle- eller filterpapir, grus, sand, jord og beskidt vand.
Design en Mars-bolig
Eleven skal designe og lave en model over en Mars-bolig, der bl.a. dækker menneskets basale behov for oxygen, vand, mad, søvn, hygiejne og motion.
Test din styrke
Eleverne skal igennem forskellige fleksibilitets- og styrkeøvelser teste deres krops styrke.
Undersøg slankekure
Eleven skal undersøge forskellige slankekure og vurdere dem ud fra en biologisk synsvinkel.
Lav en film om sundhed
Dine elever skal reflektere over, hvad sundhed betyder - fx også i disse Corona-tider.
- Biologi
- Fjernundervisning