Close up af kæmpe blå bølge.

Fjernundervisning med GO Atlas til gymnasiet

GO Atlas til gymnasiet indeholder materiale til naturgeografi på stx samt i geografi og naturvidenskabelig faggruppe på hf. Dine elever kan som en del af fjernundervisningen arbejde med befolkningspyramider og klimastationer.

Klimastationer – dynamiske modeller
Der findes knap 1.500 klimastationer i GO Atlas. Data for klimastationerne kommer fra forskellige vejrtjenester rundt om i verden. Når eleverne har valgt de ønskede hydrotermfigurer, vises de ved siden af hinanden, så eleverne let kan sammenligne to eller flere stationer.

Befolkningspyramider – dynamiske modeller
Eleverne kan arbejde med de interaktive befolkningspyramider fra hele verden, der lader dem
sammenligne befolkningsdata fra FN i en periode på 150 år (fra 1950 med fremskrivning til år 2100). Befolkningspyramiderne og datagrundlaget kan også downloades.

Portalen indeholder over 450 kort og kortværktøjer til naturgeografi, naturvidenskabeligt
grundforløb, geografi, biologi, historie og religion. Kortsamlingen består af forskellige korttyper
som topografiske, fysiske og tematiske kort samt historiske og biologiske temakort, landskabskort,
luftfotos og GIS-kort samt klima- og befolkningsdata.

28. juni 2022