Hvorfor skal vi godkende dataadgange igen?

I forbindelse med at GO Forlag og Forlaget Columbus fusionerer, får GO Forlag et nyt CVR-nummer.

Det medfører, at GO Forlag får et nyt udbyder-id hos STIL. For at det nye udbyder-id (D00338) skal kunne tilgå institutionens oplysninger, anmoder vi på ny om de dataadgange, I allerede har tildelt til GO Forlag.

Hvorfor skriver STIL at anmodningen kommer fra Samfundsfagsnyts Forlags Fond?

De to forlag, GO Forlag og Forlaget Columbus, ejes af Samfundsfagsnyts Forlags Fond. Dette er et historisk navn, men det er stadig det primære navn i CVR og derfor fremgår det af mailen fra STIL Tilslutning. 

I STIL Tilslutning benævnes den nye udbyder som "GO Forlag/Forlaget Columbus":

Hvorfor er der anmodet om tre dataadgange?

ws22 / wsiEksport_LILLE:
Denne service benyttes til at hente antal klasser og elever. Disse data hentes dagligt, og data fra dagen før slettes.

ws17 / wsiInst:
Denne service benyttes også til adgangskontrol, samt give lærere adgang til elevernes besvarelser. Disse oplysninger gemmes kun i forbindelse med at brugere logger ind og opretter indhold.

ws71 / wsiBruger:
Denne service benyttes under login, til at udrede hvilke institutioner, den bruger der logger ind, er tilknyttet.

Hvornår skal det gøres?

Det er vigtigt, at institutionen godkender de tre dataanmodninger hurtigst muligt. Jo før vores kunder får godkendt anmodningerne, jo bedre kan vi sikre en problemfri overgang.

Hvad sker der, hvis vi ikke godkender de nye anmodninger?

Hvis institutionen ikke godkender anmodningerne, mister lærere og elever adgangen til digitale læremidler fra GO Forlag.

Hvad skal vi gøre med de gamle dataadgange?

Det er vigtigt, at I ikke fjerner de gamle dataadgange fra GO Forlag (udbyder-id: A01308), da disse stadig skal benyttes i overgangfasen. Når processen er fuldendt, vil STIL automatisk fjerne de gamle dataadgange.