ZIGZAG Matematik 3B
Virkelighedsnær og fleksibel matematik
ZIGZAG Matematik er udviklet i samarbejde med forfatter Martin Sloth Andersen og Lóa Björk Jóelsdóttir. Det består af 2 trykte elevhæfter til hver årgang med varierede opgaver. Hertil får du præcise lærervejledninger og skræddersyet ekstramateriale til hvert enkelt emne, som du finder digitalt.
ZIGZAG 3B er andet hæfte ud af to til 3. klasse.
Let at implementere i din undervisning
ZIGZAG er opbygget med øje for progression og kan trygt følges som en grundbog. De større matematiske emner er brudt op i mindre. På den måde bliver emnerne på 1-4 sider og kan gennemføres på få lektioner.
Den digitale lærervejledning er anvendelsesorienterede og er derfor kort og præcis. Den indeholder en liste over materialer, organiseringsforslag og differentieringsmuligheder samt mange ekstraopgaver.
Virkelighedsnære opgaver og tværfaglighed
Illustrationerne i opgaverne kobler matematikken til elevernes virkelighed og illustrerer, hvordan vi har brug for matematik i hverdagen, hvilket er motiverende og meningsgivende for eleverne.
Fokus på fleksible regnestrategier
ZIGZAG Matematikhæfter stiler imod at give eleverne talforståelse frem for algoritmiske løsningsmetoder. Der lægges op til en klasserumskultur med fokus på samtaler om regnestrategier og træner med tiden eleverne i selv at vælge den mest hensigtsmæssige strategi.
Hæftet lægger op til varierede undervisningsform fra selvstændige fordybende opgaver til aktiviteter for hele klassen eller i mindre grupper. Mange af opgaverne har en undersøgende tilgang til matematik og lægger vægt på brug af konkrete materialer som støtte på alle niveauer.
Digital lærervejledning med mange ekstraopgaver
Den digitale lærervejledning støtter dig i at gennemføre en differentieret undervisning med forslag til differentiering af opgaver. Til hvert emne finder du desuden et udvalg af skræddersyede ekstraopgaver, som varierer i både sværhedsgrad og type.

Forfattere | Lóa Björk Jóelsdóttir og Martin Sloth Andersen |
Udgave | 1. udgave 1. oplag |
Målgruppe | 3. klasse |
Type | Bog |