Det er en misforståelse af rang, at fagportaler kan klare det hele

Lars Bo Kinnerup er på nuværende tidspunkt i gang med et mindre forskningsprojekt, hvor han ved hjælp af eye tracking undersøger brugen af tekster og forskellige visuelle elementer på fagportaler. Efter offentliggørelsen af de nye PIRLS-resultater har vi spurgt Lars, hvorfor eleverne i grundskolen er blevet dårligere læsere, og hvad der kan gøres for at stoppe denne negative udvikling.

Elevernes møde med multimodale tekster

Jeg arbejder med eye tracking, og det går i korthed ud på, at man udstyrer en computer med en smal aflang lille boks forneden på skærmen. Og med det rette software installeret på computeren, så kan den følge øjnene hos den person, der kigger på skærmen. For eksempel med en fagportal, så skal en elev kigge på den og finde ud af, hvad det handler om. Det kan også være en ganske almindelig tekst, der skal læses. Og så kan jeg se, hvordan øjnene bevæger sig i teksten. Det er i korthed, hvad eye tracking er og det vores udstyr kan – og jeg har så brugt det dels på elever i grundskolen og dels på studerende på læreruddannelsen.

Det, jeg især har interesseret mig for, det er at finde ud af, hvordan elever og studerende bruger visuelle elementer i teksterne. Vi taler om multimodalitet her. Der er så mange både tekster og billeder, animationer og kort – alt muligt infografik i en samlet betegnelse. Og det, der interesserer mig, er, hvordan forholdet mellem de forskellige elementer er. Indtil videre har jeg fundet ud af, at teksten er meget vigtig. Det lader til, at jo ældre man er, formodentlig fordi man er mere rutineret læser, jo mere bruger man også visuelle elementer. Men uanset om det er femte eller niende klasse, hvis det er svage læsere, så bruger de stort set ikke visuelle elementer. De bruger alt deres kraft på at få informationer ud af teksten. Mens de lidt mere rutinerede, de gode læsere, de bevæger sig ud i også at bruge nogle af de visuelle elementer til at støtte deres forståelse med.

Læseundervisningen lykkedes, men der er et hul

Eleverne i skolen er meget styret af den traditionelle måde, vi læser på i den vestlige verden. Vi starter øverst i venstre hjørne, og så slutter vi nederst i højre hjørne. Det er også den metode de bruger, når de orienterer sig i visuelt materiale. Jeg tilrettelagde noget materiale, der handlede om bomuldsproduktion. Det var en række ikoner, der var forbundet med et transport-ikon, for eksempel en lastbil, et tog eller et skib på to linjer med et atypisk linjeskift, så det skulle læses fra venstre mod højre i øverste linje, og så fra højre mod venstre i nederste linje. Den sikre læser, fandt hurtigt ud af, at der simpelthen var noget, der ikke fungerede, og sprang så tilbage og startede igen, mens den, der ikke var så rutineret i at læse, virkelig var på arbejde. Vedkommende læste det på traditionelt vis uden at gøre mere ud af det, og fulgte altså ikke anvisningerne, der bandt proces-ikonerne sammen.

Det giver mig et billede af at læseundervisningen sådan set lykkedes, fordi børnene, selv de svage læsere, de er ikke et øjeblik i tvivl om, hvad læseretningen er. Det er det, der er opgaven, når man læser, så starter man i øverste venstre hjørne og slutter i nederste højre hjørne.

Til gengæld siger det mig, at der er et hul her, fordi det viser, at det er gode læsere, der finder rundt og orienterer sig i et materiale, hvorimod de svage læsere ikke orienterer sig bredt i et materiale.

Jo flere digitale muligheder – jo mere arbejde er der til læreren

Jeg har haft den opfattelse, at når der er flere modaliteter i en tekst, så giver det flere muligheder for børnene, fordi nogen af dem er mere visuelt orienteret. Men der må jeg sige nu, at selvom mit empiriske grundlag ikke er stort, så er billedet ret klart, fordi det viser det samme hver gang. Dem, der er svage læsere, og hvor man måske kunne sige, her er der noget for dem i form af et billede, som de kan støtte sig til. De bruger ikke det visuelle, fordi de har lært, at det er i teksten informationen er. Det er dér betydningerne er, så de bruger alt deres krudt på at forstå teksten. Hvorimod dem der er hurtigere til at læse, de har overskud til også at kigge på visuelle elementer, og de får også noget ud af det. Så summa summarum – hvis ikke læreren er til stede, hvis ikke læreren stilladserer elevernes arbejde på en fagportal, så bliver det de dygtige elever, der bliver dygtigere og de svagere elever, der bliver endnu svagere. De sakker simpelthen bagud.

Læreren er nødt til at føre eleverne igennem og instruere eleverne i, hvordan man bruger digitale læremidler og de muligheder der er. Og jo flere muligheder, jo mere er det nødvendigt at læreren stilladserer. Det er en misforståelse af rang, at fagportaler kan klare det hele. Det kan de ikke. Altså der er simpelthen rigtig meget arbejde for læreren i at stilladsere og instruere eleverne i, hvordan man bruger digitale læremidler og hjælpe eleverne på vej.

Sociale medier kommunikerer effektivt, men der er ingen fælles konventioner

Ifølge resultaterne fra den nyeste PIRLS undersøgelse er der kommet mange flere svage læsere, hvordan tror du det er sket?

Det kan højst sandsynlig godt være, fordi børnene i højere grad end tidligere orienterer sig mod for eksempel sociale medier, hvor indhold meget ofte er små videoer og den slags. På den måde trænes de ikke i at læse, og tvinges ikke til at læse som de gjorde før i tiden, fordi der nu findes mange andre muligheder, hvor der kommunikeres meget hurtigt. Små videoer og billeder er ekstremt effektive til at kommunikere budskaber. Udfordringen kan dog være at børn dels kan blive ført bag lyset, og dels at de kan misfortolke noget, fordi der ikke, ligesom der er med ord, er bogstaver. Der er konventioner, når vi sætter de 4 bogstaver G R I S sammen på en bestemt måde, så ved vi, det betyder en gris. Det er en konvention. Der findes ikke den slags konventioner for andre modaliteter. Hvis jeg laver en tegning, så kan det være hvad som helst. Måske ligner det en gris, og hvis der så samtidig er et ord ved siden af, så kan jeg parre de to sammen. Hvorimod hvis jeg for eksempel har et kort over et område, så kan jeg måske genkende konturerne af et land, men hvis der er farver på, ved jeg ikke, hvad de betyder. Der er ikke nogen konventioner for, hvad farver betyder, og i øvrigt kan de samme farver betyde forskellige ting. Det er derfor nødvendigt med signaturforklaring, så man kan få en anvisning på at afkode og fortolke budskabet. Og det er det der sker, når man lærer at læse, så lærer man de fælles konventioner, der er omkring det skrevne og det talte sprog.

Skal vi tilbage til bøgerne?

For mig at se er det ikke en kamp mellem bøger og det digitale. Det handler mere om, hvordan vi bruger det digitale, fremfor at vi skal stille det op som for og imod bøger. For der er ingen tvivl om, at det digitale rummer en hel del muligheder, som ikke findes i bøgerne. Til gengæld så er det at sidde med en bog mere roligt. Og det rolige, det betyder noget for det at lære at læse og tilegne sig viden fra en tekst, også selvom den er multimodal, fordi man ikke afledes så meget.

Dialogisk tradition at udvikle forståelse sammen

Jeg tror, vi skal have øjnene op for, at en fagportal er en ressource. Men det at arbejde med de materialer, som den ressource byder os, det foregår måske i højere grad på bordet eller mellem hinanden eller udenfor eller noget andet. Det tror jeg er det allervigtigste. Vi er tilbøjelige til at binde os foran skærmen, og vi har nemt ved at blive tryllebundet af det, der foregår på en skærm.
Og ja, så må læreren arbejde med det, så det hele ikke foregår inde på skærmen. Læreren kan for eksempel bede sine elever om at tegne eller skrive om det og beskrive, hvad det betyder, når de har læst noget. Og eleverne kan gøre det i grupper, hvor de kan snakke med hinanden om det, og ligesom afprøve hinandens forståelser. Det er udviklende og en del af en dialogisk tradition, at man udvikler forståelse sammen. Det er ikke det samme, at man sidder to og to sammen foran computeren for eksempel – og slet ikke det samme, hvis man har hver sin computer.

Oplæsning er en hjælpende hånd

Fagportalerne giver også mulighed for, at de svage læsere kan få oplæst teksten, så de kan tilegne sig det faglige stof på en anden måde. Men her er det vigtigt, at det et rigtigt levende menneske, der læser op, som er blevet instrueret i, hvordan for eksempel fagudtryk udtales. På nogle portaler er det en tale-robot, der ikke får sagt fagordene ordentligt. Det er vigtigt, at det er det rigtige, der bliver sagt i oplæsningen for, hvis ikke fagord er udtalt korrekt, hvordan skal børnene så lære dem? I øvrigt er oplæsning også en stor hjælp i forhold til ordblindhed, fordi det netop er svært for ordblinde at afkode ordene, så her må man konstatere, at der kan det digitale noget andet end en bog.

Men stadigvæk, så har lærerne en opgave i at gøre opmærksom på, at også visuelle elementer rummer betydning under forudsætning af, at de selvfølgelig er i orden, og de formidler noget, som er relevant i forhold til det man beskæftiger sig med. Der er et arbejde for lærerne at gøre her, da det lader til, at eleverne i den grad forlader sig på teksten og i mindre grad på det visuelle. Det gælder både de stærke og svage læsere. Men det er især de svage læsere der stort set kun beskæftiger sig med tekst. Og det hjælper dem ikke, at der er andre måder at få noget at vide om et emne på, altså i de visuelle elementer, der måtte være rundt omkring.

Læs mere

Læs artikel Inspiration til din planlægning med de nye årsplaner på Xplore-portalerne