Naturgeografi - vores verden – en grundbog skrevet af lærere til lærere

Naturgeografi er verdens vigtigste fag, siger Anders Teglgaard Kjær, en af forfatterne til bogen Naturgeografi – vores verden 3. udgave.

Anders Teglgaard Kjær har arbejdet som gymnasielærer siden 2004 og har sammen med sine to medforfattere Asger N. Kristiansen og Jon Bjørka Fosgaard netop fået udgivet bogen Naturgeografi – vores verden 3. udgave. I dette interview fortæller han om udgangspunktet for bogen, og hvorfor naturgeografi måske er verdens vigtigste fag.

Der manglede en bog, der ramte målgruppen

”En af de helt store grunde til, at vi gik i gang med bogen i første omgang, det var simpelthen, fordi vi synes, at der manglede en bog, der bedre ramte målgruppen. En del af det, der findes til gymnasiet, er skrevet af folk uden for gymnasiesektoren, hvor man hurtigt kan mærke, at forfatteren ikke selv har haft med målgruppen at gøre eller har nogen undervisningsbaggrund fra gymnasiet. Alle os forfattere på bogen er selv gymnasielærere, og det tror jeg, er en kæmpe fordel. Vi har jo vores daglige gang på gymnasiet og med eleverne. Så derfor kan vi bedre ramme målgruppen både sprogligt, formidlingsmæssigt og indholdsmæssigt. Der har vi fra starten gjort meget ud af at have målgruppen for øje og hele tiden tænkt på, om en typisk elev vil kunne læse og forstå det, vi skriver.

I 3. udgaven har vi skruet endnu mere op for det naturvidenskabelige element i faget. Dette ses for eksempel i emnekapitlet Klimatilpasninger, hvor der i høj grad tages udgangspunkt i naturvidenskabelige forhold - altså klimatilpasninger som tager udgangspunkt i, hvad vi oplever af forandringer i Danmark klimamæssigt, hvordan vi håndterer det, og hvordan vi teknologisk set imødegår det. Så på det punkt har bogen virkelig udviklet sig fra 2. til 3. udgaven.”

Klima som den røde tråd i bogen

”Klimaforandringer er jo på mange måder paraplyen over rigtigt meget i faget naturgeografi, og det afspejler sig i høj grad også i bogen Naturgeografi – vores verden 3. udgave. Vi har for eksempel kapitlet Handel, som handler om produktion, forbrug og fordeling og udvikling heraf. Det er et kulturgeografisk emne, som skal ses som baggrund for at forstå, hvorfor klimaet forandrer sig, og hvorfor vi har så stort et ressource- og energiforbrug. Vi har også et fagdisciplinkapitel, der kaldes Vejr og Klima, og et der hedder Energi, der handler om energiproduktion og -forbrug. Første kapitel i bogen hedder sågar Klimaændringer. Så på den måde er klima den røde tråd i bogen, der binder temaerne sammen.”

Kernestof og cases der skaber større perspektiv

”Bogen er opbygget med det, vi kalder fagdisciplinkapitler – her findes alt kernestof til faget, og så er der en anden del med emnekapitler, som griber ind i kernestofområderne. Dette har vi gjort for at imødegå den nye læreplan, og den måde undervisningen didaktisk skal indrettes på.

Emnekapitlerne er meget casebaseret og for at kunne forstå og løse disse, så må man hente viden i fagdisciplinkapitlerne, som rummer det nødvendige kernestof.

Som et eksempel så vil emnekapitlet Klimaændringer give et naturligt behov for at slå op i fagdisciplinkapitlet Vejr og klima for at læse om atmosfæren og temperaturforhold for at løse emnekapitlets case.

Så man kan sige, at udgangspunktet i bogen er emnekapitlerne med de her cases, som opstiller en eller anden form for problemstilling, og så går man ind og plukker i fagdisciplinkapitlerne for at løse denne problemstilling. Tidligere var undervisningen skruet sammen på den måde, at man bare skulle læse det der svarede til et fagdisciplinkapitel igennem fra ende til anden. Så havde man måske 5 uger, hvor man havde om et bestemt emne, men hvor man ikke fik sat det ind i en større sammenhæng, og det er altså bare ikke en særlig givende eller motiverende undervisningsform for eleverne. Der har vi nu vendt det om, så man starter med at se på emnet ud fra en problemstilling og en større sammenhæng, hvorfra man dykker længere og længere ned i stoffet med de relevante fagdisciplinkapitler.”

Kom ud og saml data - involvering skaber motivation hos dine elever

”Det der kendetegner den gode undervisning i naturgeografi, det er et varieret modul med forskellige sekvenser, hvor eleverne dels arbejder siddende ved borde, dels står op og bevæger sig rundt og indsamler data. Og så er det også, når eleverne selv bliver involveret – altså hvor der tages udgangspunkt i deres egen hverdag og virkelighedsoplevelser. Det synes jeg virkelig gør noget, og er med til at motivere eleverne. Det gør, at de har noget konkret, som de kan tale med de andre om. Og så synes jeg også, at det er en kæmpe fordel, hvis man husker at komme udenfor. Ud og indsaml data og lave nogle observationer og beskrivelser. Det jo dét, der ligger i fagets kerne, og det synes jeg, giver faget større variationsmuligheder end i mange andre fag. Dermed må mit bedste tip til undervisningen også være at tage udgangspunkt i elevernes egen virkelighed, og på den måde sætte deres liv ind i et større perspektiv. Dette kan for eksempel være ved at stille eleverne en opgave om at undersøge deres tøjforbrug, energiforbrug eller tage en jordprøve fra deres have, som de kan arbejde videre med i klassen.

Og så synes jeg virkelig, at man skal huske de mange muligheder, der er for at variere undervisningen i netop naturgeografi. De fleste elever kan jo ikke koncentrere sig i meget mere end 20 minutter, så få brudt modulet op og udnyt de her mange muligheder til at lave nogle øvelser eller eksperimenter indenfor eller gå ud i naturen og lav nogle observationer, tag nogle billeder eller tag noget udstyr med ud, som I kan måle med.

Og sidst men ikke mindst, så er vi nødt til at huske den casebaserede undervisning. Det er så vigtigt, at eleverne lærer at opstille problemstillinger – stille spørgsmål som ”hvorfor er det et problem?”, ”hvad gør det til et problem?” og ”hvordan løser vi problemet?” Det er jo hele kernen i faget naturgeografi.”

Klimakrisen er verdens største problem, og derfor er naturgeografi verdens vigtigst fag

”Det er klart emnet om klimaændringer, som jeg selv finder mest interessant indenfor naturgeografi. Når jeg skal undervise om klimaændringer, gør jeg meget ud af at tage udgangspunkt i noget fra elevernes egen dagligdag. Så det kan for eksempel være deres fødevareforbrug, tøjforbrug eller madspild. En opgave jeg har stillet nogle af mine elever, det har for eksempel været, at de skulle tælle og veje deres tøj derhjemme, og undersøge hvor meget der egentligt bare får lov at ligge i skabet ubrugt. Efterfølgende har vi så kvantificeret det, og sat det ind i en større sammenhæng omkring ressourceforbrug – altså hvor meget vand og energi skal der bruges for at producere alt det her tøj, som de måske alligevel ikke bruger? Og derfra bevæger vi os hurtigt over i konsekvenser - altså snakken om klimaforandringer.

En af grundene til, at naturgeografi netop er et vigtigt fag i gymnasiet, det er fordi, det er det fag, som beskæftiger sig allermest med klimaændringer. For nogle år tilbage, så undersøgte jeg, hvor mange gange der stod klimaforandringer og global opvarmning i nogle af de andre naturfags læreplaner. Og det var altså skræmmende, så lidt der stod om emnet. Der er efterhånden ingen tvivl om, at klimakrisen er verdens største problem, og der er naturgeografi det fag i gymnasiet, som er suverænt bedst til at gribe fat om det tema, og derfor synes jeg, naturgeografi er et enormt vigtigt fag – hvis ikke verdens vigtigste fag.”

Læs mere

Oversigt over indholdet i bogen: Ny udgave af grundbogen Naturgeografi - vores verden til stx og hf 

Artikel: Vores kollega Ole tog til trykstart på Naturgeografi – vores verden 3. udgave