Xplore Natur/teknologi
Xplore Natur/teknologi 1-6 bøgerne indeholder fagstof, som tager udgangspunkt i elevernes virkelighed.
Praktisk-undersøgende tilgang til naturfag
I bøgerne finder du en praktisk-undersøgende tilgang til naturfagsstoffet ud fra ideen om, at elevernes motivation fremmes, når de arbejder undersøgende med løsning af overskuelige og relevante problemstillinger.
Synlig progression styrker indlæringen
I de gennemgående fagstofområder er der en naturlig progression fra 1. til 6. klasse. Eleverne kommer igennem det samme overordnede tema flere gange og hver gang med en udbygning af de naturfaglige begreber og en højere kompleksitet i stoffet.
Eleverne træner naturfaglige metoder
I elevbøgerne starter hvert kapitel til 4.-6. klasse med en undersøgende case og opgave. Inden eleverne tager hul på kapitlets fagstof, skal de løse opgaven ved hjælp af egne erfaringer, ideer og hypoteser. Målet er at give eleverne en forforståelse for stoffet. Sidst i kapitlet kan eleverne arbejde med en perspektiveringsopgave, hvor de samler op på deres nyerhvervede faglige viden. Ved at løse opgaven bliver de trænet i at arbejde problemorienteret med naturfaglige metoder som forberedelse til den fællesfaglige naturfagsundervisning i udskolingen.
Opgaver der udfordrer elevernes kreativitet
Xplore Natur/teknologi 1-6 indeholder over 850 opgaver fordelt på praktiske og undersøgende opgaver, evalueringsopgaver, perspektiveringsopgaver og test. Opgaverne udfordrer elevernes kreativitet og ruster dem til at arbejde naturfagligt.
Bogsystemet opfylder kravene i Fælles Mål og læseplanen.