Få biologien mellem hænderne
Jord under neglene med masser af aktiviteter
Virkelighedsnære cases
I bogsystemet Xplore Biologi 7-9 finder du masser af opgaver og aktiviteter til undervisningen, der tager udgangspunkt i elevernes egen virkelighed, og giver dem mulighed for at dykke ned i stoffet og få jord under neglene med mange udendørsaktiviteter.
Alle forløb starter med en case, du kan bruge som introduktion til emnet for dine elever. Casen er altid en virkelighedsnær problemstilling, som dine elever kan relatere sig til. Efterfølgende kan du vække dine elevers nysgerrighed med en undersøgende opgave, som knytter sig til den indledende case og som skaber motivation for indholdet. I slutningen af forløbet møder dine elever en udsynsopgave, hvor de skal anvende den viden, som de netop har opnået. Hvert forløb slutter med et tværfagligt og perspektiverende emne, som trækker tråde til “den virkelige verden” og til de andre naturfag.
Genkendelse og naturlig progression
Xplore Biologi er opbygget med en tydelig struktur, så dine elever møder nogle af de samme emner, men hvor det faglige stof udbygges og bliver mere kompleks for hvert klassetrin. På den måde oplever eleverne genkendelse, samtidig med at de bygger videre på den viden, som de har fået på et tidligere tidspunkt.
Få sammenhæng og repetition med komplet bogsystem
Med Xplore Biologi får du et komplet bogsystem med elevbog, elevhæfte og lærerhåndbog. I elevbogen kan du finde løbende henvisninger til opgaver i elevhæftet, hvor eleverne kan repetere og arbejde med stoffet fra elevbogen. Hvert kapitel i elevbogen afsluttes med henvisninger til en række valgopgaver i lærerhåndbogen, som eleverne kan arbejde videre med.
Fokus på tværfaglighed
I læremidlerne er tværfagligheden i højsædet, da du i alle bøgerne Xplore Biologi, Xplore Geografi og Xplore Fysik/kemi finder tre fællesemner, som går på tværs af fagene. Dette giver mulighed for at skabe sammenhæng og samarbejde mellem naturfagene.
Helt nye lærerhåndbøger i 2023
Grundige vejledninger og mange udfordringsopgaver
I de nye 2. udgaver af biologi lærerhåndbøgerne gennemgås alle elevbøgernes opslag og du får baggrundsviden samt forslag til, hvordan du kan arbejde med de specifikke opslag i elevbogen og de tilhørende aktiviteter. De nye lærerhåndbøger indeholder desuden vejledning til de nye cases og udsynsafsnit med tilhørende udfordringsopgaver, som trækker tråde til aktuelle naturfaglige problemstillinger.
Du finder også masser af valgopgaver og ekstraopgaver, der ligger som kopiark i lærerhåndbogen – lige til at kopiere og dele ud i klassen. I lærerhåndbogen til 9. klasse finder du også en række fællesopgaver. På den måde er der rig mulighed for at dykke dybere ned i arbejdet med konkrete emner.
Opfylder Fælles Mål
De nye lærerhåndbøger lever op til Fælles Mål og du finder referencer til dem i elevbogen.
Læs og se hvordan de nye lærerhåndbøger blev til hos samarbejdspartner Narayana Press her.
Gennemsynseksemplar
Hvis du kunne tænke dig at se nærmere på bøgerne, har du mulighed for at bestille et gennemsynseksemplar.
Send en mail til go@goforlag.dk med information om hvilke bøger du ønsker tilsendt.
Prøv en e-bog
Alle elevbøgerne findes som e-bøger, hvor du har mulighed for at tegne et gratis prøveabonnement.