3 udendørsaktiviteter til natur/teknologi 3. klasse
Redaktør på Xplore Natur/teknologi Jeanette Susanne Emme har udvalgt 3 opgaver til dig fra Xplore Natur/teknologi 3. Portalen er netop blevet opdateret med forbedrede forsøgsforklaringer til eleverne og nyeste viden og uddybning af hvordan der arbejdes med naturvidenskabelig metode til dig som lærer.
Undersøg mineraler og sten med lup
Tag dine elever med på gåtur og saml sand og sten til to spændende opgaver, hvor de ser sammenhængen mellem sand og sten - og at en sten er ikke bare en sten. Den er fyldt med smukke mineraler, og den er formet i og af naturen.
I skal bruge:
- en petriskål
- en stereolup
- groft, tørt sand
- forskellige små strand-sten
- En bunke blandet sten
Fremgangsmåde opgave 1:
- Spred sandet ud i et tyndt lag, så de enkelte sandkorn ses tydeligt.
- Kig på forstørrelser af sandkorn i en stereolup.
- Sandkornene er mineraler, som alle sten består af.
- Læg mærke til sandkornenes farver, størrelse og former.
- Ser du de samme mineraler i strand-stenene?
- Tegn og farv de forskellige sandkorn, du kan se.
Se hele opgaven her (kræver abonnement)
Fremgangsmåde opgave 2:
- Sorter dine sten efter former, farver og mønstre
- Lav et skema over ovenstående kategorier og noter hvilke former der er flest af, hvilke farver er der flest af og hvilke mønstre er der flest af samt hvilke sten der er færrest af.
Se hele opgaven her (kræver abonnement)
Undersøg gear på cykel
Eleverne skal undersøge, hvorfor cykler har gear, hvad de kan, og hvornår en cykel kører bedst/længst.
I skal bruge:
- cykel med gear (helst udvendigt)
- målebånd (rulle)
- kridt
Fremgangsmåde:
Eleverne skal køre en pedal-omgang i hvert gear. Hvor langt kan cyklen køre på en pedal-omgang?
- Afmærk et startpunkt med kridt.
- Sæt cyklen i 1. gear.
- Sæt pedalen lodret.
- Sæt forhjulet ved start.
- Mål, hvor langt cyklen kan køre, når pedalerne skal drejes præcis en omgang.
- I skal prøve alle gear, et efter et.
Dine elever skal være to om hver cykel. Den ene drejer pedalerne med hænderne, mens den anden styrer cyklen.
Spørgsmål:
Hvornår bruger man de lave gear?
Hvordan bruger man de høje gear?
Hvor mange tænder er der på det mindste tandhjul?
Hvor mange tænder er der på det største tandhjul
Se hele opgaven her (kræver abonnement)
Læs også
5 aktiviteter om bæredygtighed til geografi