Xplore til naturfag i 7.-9. klasse

Alt til din naturfagsundervisning i udskolingen
Xplore er portaler til geografi, biologi og fysik/kemi samt de fællesfaglige fokusområder. Læremidlerne er fuldt dækkende, integrerer fællesfaglighed og gør det nemt for dig at skabe sammenhæng mellem fagene.

Eleven kan arbejde med

  • Faglig tekst, der er speaket i lydstudie, så den kan oplæses
  • Opgaver og forsøg, der er praktiske og undersøgende
  • Videoer, animationer, billeder og kort
  • Selvrettende Prøv-selv test og adaptive test
  • Fagligt leksikon, logbøger og notefunktion.

Værktøjer til læreren

  • Årsplanlægningsværktøj med både enkelt- og fællesfaglige planer
  • Omfattende lærervejledninger, der gør stoffet nemt at gå til
  • Opgavemoduler, hvor du kan kommentere elevens opgaver
  • Evalueringsmodul, hvor du kan følge elevens udvikling
  • Mulighed for at oprette dit eget indhold til eleverne.

Casemateriale til hvert forløb
Hvert forløb indledes med en case med en virkelighedsnær problemstilling. Herefter følger en undersøgende opgave, der vækker elevens nysgerrighed. I slutningen af forløbet møder eleverne et perspektiverende og ofte fællesfagligt emne og opgave, der trækker tråde til aktuelle problemstillinger.

Godt klædt på til den fællesfaglige prøve
I portalen Xplore Fællesfagligt får du grundstof, aktiviteter og lærervejledning til ni fællesfaglige fokusområder. Alle forløb integrerer både geografi, biologi og fysik/kemi. Portalen giver dig desuden forslag til problemstillinger og arbejdsspørgsmål samt lektionsplaner og vejledning til den fællesfaglige undervisning og meget mere.

Test og prøveoplæg til alle naturfagsprøverne
Xplore Prøver og test forbereder eleverne til de afsluttende prøver, samt giver dig hurtigt overblik over elevernes niveau inden for stofområderne. Materialet består af oplæg til den skriftlige prøve, til den mundtlige fællesfaglige prøve samt træningsopgaver og adaptive test.