Vi skal modtage jeres bestilling senest den 12. december kl. 11, hvis vi skal være sikre på at levere bøgerne på din skole inden jul. Bestillinger til skoler modtaget efter denne dato, leveres efter nytår. Forlaget holder lukket for kundeservice og support fra den 20.12.2025 til og med 04.01.2026. God jul og godt nytår.
Xplore Geografi
Xplore Geografi Bogsystem er et læremiddel, der lever op til Fælles Mål og har fokus på fagets fire kompetenceområder og de tilhørende færdigheds- og vidensmål.
Geografisk kernestof og eksperimenter
Xplore Geografi søger at øge motivationen hos eleverne og fokuserer på relevans, "den gode historie" og eksperimenter. Emnevalget er tilrettelagt med henblik på at præsentere geografisk kernestof og derved gøre faget overskueligt og realistisk i forhold til målgruppe og tid.
Hvert kapitel i elevbogen er inddelt i tre faser:
- En motiverende indledning med målbeskrivelse
- En central fordybelsesdel med det faglige stof
- En afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering
Samspil mellem elevbog, elevhæfte og lærerhåndbog
Til hvert klassetrin og fag er udarbejdet en elevbog, et elevhæfte og en lærerhåndbog. I elevbogen kan du finde løbende henvisninger til opgaver i elevhæftet, hvor eleverne kan repetere og arbejde med stoffet fra elevbogen. Hvert kapitel i elevbogen afsluttes med henvisninger til en række valgopgaver i lærerhåndbogen, som eleverne kan arbejde videre med.
Tværfagligt samarbejde
For hvert klassetrin findes tre fællesemner, der giver mulighed for samarbejde med biologi og fysik/kemi.
Anvendelse af 1. og 2. udgave
1. udgave af lærerhåndbøger kan godt anvendes sammen med 2. udgave af elevbøgerne.