De 4 kompetenceområder

Der er 4 kompetenceområder i naturfagene; undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Og det eleverne i bund og grund skal, det er at beskrive, forklare og begrunde, det de gør.

Mere fokus på hypotese, både monofagligt og fællesfagligt
Fra at eleverne tidligere måske bagudrettet skulle forklare, hvad der sker, når de har fx lavet en bestemt undersøgelse, så skal de forinden i langt højere grad overveje, hvad der mon vil ske, når de laver en bestemt undersøgelse. Eleverne skal forklare og registrere, hvad det er, der sker. Samtidig skal de begrunde, hvorfor de laver netop den undersøgelse, som de gør. Det er især, når vi kigger frem mod prøven og også i arbejdet med problemstillinger. De skal kunne begrunde, hvorfor de har valgt en bestemt undersøgelse, og hvordan den kan være med til at belyse den problemstilling, som de har valgt, eller som er blevet valgt for dem.
Dermed er der også kommet mere fokus på hypoteser, som er en faglig funderet påstand. Det er en del af undersøgelseskompetencen, at eleverne har en ide om, hvad udfaldet af en undersøgelse vil være, og at de rent faktisk kan designe en undersøgelse, som kan vise det og forklare resultaterne og holde det op mod den hypotese, de havde i starten. Det er nogle af de elementer, der ligger i undersøgelseskompetencen.
Eleverne bliver meget mere kompetente og bevidste om at undersøge noget naturvidenskabeligt og får øje for variable i forhold til, hvordan de kan variere en parameter ad gangen og derigennem undersøge en hypotese og også være opmærksomme på fejlkilder. På den måde har eleverne mulighed for at blive mere kompetente inden for undersøgelseskompetencen, hvilket de skal i de enkelte naturfag; natur/teknologi, geografi, biologi, fysik, kemi og på tværs af fag. Men det er det samme, de gør, samme tilgang de har. Uanset om det er monofagligt, eller fællesfagligt.

Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til modeller
Det samme gør sig gældende med det modellerende kompetenceområde. I forhold til at kunne beskrive en model, forklare, hvad den pågældende model egentlig viser, og forholde sig kritisk til modeller. Og det er stadig relativt nyt med den her kompetencetænkning: At arbejde kritisk med modeller, se hvad modellerne egentlig viser, hvad de ikke viser, og hvordan de kan forbedres, så de viser noget mere eller noget andet.

Forklare samfundsmæssige problemstillinger med naturfagene
I det perspektiverende kompetenceområde skal eleverne kunne belyse samfundsmæssige problemstillinger med naturfagene. De skal trække på den viden, der ligger inden for naturfagene og bruge fagene til at forklare en problematik inden for deres egen nære omverden og også i et nationalt og globalt perspektiv. Eleverne skal kunne forholde sig til, hvordan tingene har været før i tiden, og hvordan det vil være i fremtiden. Det er et af de elementer, der ligger i perspektiveringskompetencen, og som spiller ind på alle andre kompetenceområder.

Udvikling af et fagsprog
Til sidst et par ord om kommunikationskompetencer. Her handler det om, at eleverne får en bevidsthed om, hvordan naturvidenskabelig viden bliver til, og at de kan forholde sig til naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange og har et fagsprog indenfor biologi, fysik/kemi, geografi, og natur/teknologi, som de bruger, når de eksempelvis skal forklare undersøgelser, beskrive modeller og forholde sig kritisk til modeller. Det er der, de skal trække på fagsproget og udvise kommunikationskompetence.

Læs også: Styrk elevernes naturfaglige kompetence

Læs også: Væk elevernes interesse med relevante temaer