Styrk elevernes naturfaglige kompetence

Kompetenceområderne spiller sammen, og det er derfor, man taler om naturfaglig kompetence. Det er ligesom det overordnede, der så er nedbrudt i 4 kompetenceområder. Så hvis man, som lærer, skal styrke elevernes arbejde med kompetencer, så er det en god idé, at man lader eleverne overveje, hvad der sker - altså at de formulerer en hypotese og forklarer efterfølgende - hvad der så er sket, når man laver undersøgelser. På den måde forholder de sig til deres egen hypotese, forholder sig til variable, forholder sig til fejlkilder ved at beskrive, forklare og begrunde det undersøgende. Samtidig skal eleverne forholde sig kritisk til deres undersøgelser og modeller løbende i undervisningen. Start med simple modeller og lad dem forklare dem. Lad også elever, der laver deres egne modeller, beskrive, forklare og begrunde dem.

Skab sammenhæng mellem fagenes formål, indhold og evaluering

Det man med fordel kan gøre, det er, at man i syvende klasse har en fælles problemstilling på klassen og et udvalg af arbejdsspørgsmål, som i øvrigt også findes i lærervejledningen i Xplore, som eleverne kan vælge iblandt i grupper. Eleverne kan så fordybe de sig i et eller to arbejdsspørgsmål og finde undersøgelser og modeller, der kan være med til at besvare det pågældende arbejdsspørgsmål. Eleverne skal være tydelige med at forklare, hvad undersøgelsen egentlig viser, hvorfor de har valgt at tage den og ikke en anden undersøgelse. På den måde lærer de at beskrive, forklare, og begrunde undersøgelsen og for modellers vedkommende at beskrive, forklare og forholde sig kritisk til modeller, samt inddrage relevante perspektiver.

Det eleverne bliver vurderet på til prøven, og som også er grundlæggende for den undervisning, der er i naturfag, det er en sammenhæng mellem formål, indhold og evaluering. Det er de vurderingskriterier, som ligger for den fælles naturfagsprøve og til dels også for de skriftlige prøver. Det er, at de kan forklare, beskrive, forklare og begrunde, forholde sig til og have en kritisk stillingtagen til de ting, som de gør og ser.

Det gælder om at træne koblingen mellem arbejdsspørgsmål og kompetenceområderne

Når man som lærer skal arbejde fællesfagligt, og man i undervisningen udvælger nogle fællesfaglige fokusområder, så er det sådan set frit, hvilke fællesfaglige fokusområder man vil vælge, men man skal overholde nogle kriterier. Det betyder, at man inden for et fællesfagligt fokusområde skal give eleverne mulighed for at lave undersøgelser i lokalområdet, give dem mulighed for at inddrage teknologi og give dem mulighed for at forholde sig til interessemodsætninger. To ud af de tre kriterier skal være opfyldt for, at man har et fællesfagligt fokusområde ud over, at det selvfølgelig skal kunne inddrage alle naturfagene.

En af de store udfordringer er, når eleverne skal lave problemstillinger, fordi det kan være rigtig, rigtig svært. Ofte tror jeg, det kan være en fordel at starte med at lave arbejdsspørgsmål og så bruge dem som afsæt for problemstillinger, fordi problemstillinger tit er diffuse og lidt ukonkrete og overordnede, hvorimod arbejdsspørgsmålene vil være meget mere konkrete. Eller kan man sige at vende det lidt på hovedet og lade arbejdsspørgsmålene være understøttende for den problemstilling, som de skal formulere.

Dernæst skal eleverne for eksempel lave undersøgelser og finde modeller, som kan bruges til at besvare arbejdsspørgsmålene. Og der tror jeg, man kan træne koblingen mellem arbejdsspørgsmål og kompetenceområderne ved løbende i undervisningen, for eksempel når man arbejder med en undersøgelse, at spørge til, hvilke spørgsmål den her undersøgelse egentlig kan besvare. Det kan være, at man arbejder med drivhuseffekt, hvor man laver en undersøgelse, der kan påvise, at CO2 får temperaturen til at stige. Det kan besvare det arbejdsspørgsmål, der lyder: Hvilken effekt har CO2 i atmosfæren? Og der har eleverne så netop en undersøgelse, der kan besvare det arbejdsspørgsmål. Eller det kan være en model, hvor eleverne kigger på et krydsningsskema i forbindelse med nedarvning, der kan besvare spørgsmålene: Hvad er nedarvning? Eller: Hvordan nedarves en dominant egenskab?

Sørger man for løbende at italesætte arbejdsspørgsmål, når man arbejder med noget undersøgende eller modellerende, så kan man styrke den kobling, der er mellem arbejdsspørgsmål og kompetenceområderne. Det er en måde at træne det løbende i undervisningen, og det er både i den faglige undervisning og de fællesfaglige forløb, hvor man løbende vil kunne klæde eleverne på.

En krævende og iterativ proces

Det er en krævende og iterativ proces, uanset hvordan man vender den. Eleverne har måske en foreløbig problemstilling og arbejder med arbejdsspørgsmål, der giver anledning til nogle undersøgelser eller modsat har de en undersøgelse, som giver dem inspiration til nogle arbejdsspørgsmål eller til problemstillinger. Det afføder måske nogle arbejdsspørgsmål, som den valgte undersøgelse og mange andre kan være med til at besvare.

Jeg tror ikke, man kan lave en grundopskrift for, hvordan man kan gøre. Men jeg tror, man kan træne koblingerne løbende, så det bliver lettere for eleverne at udarbejde problemstillinger og arbejdsspørgsmål. Alternativet er, at de skal have rigtig meget støtte vejledning, når de kommer til det tidspunkt, hvor de selv skal kunne, altså i niende klasse, hvor de i stigende grad selv skal formulere problemstillinger. Det kræver tit og ofte meget vejledning, men hvis de får trænet den kobling og får arbejdet med tingene løbende, så vil de være mere tilbøjelige til at kunne formulere deres problemstillinger og have større ejerskab overfor arbejdet. Det er krævende for rigtig mange elever, og det kræver træning ligesom alt muligt andet gør.

Inspirer og åbn feltet for dem

De fællesfaglige fokusområder skal altid åbnes op for eleverne. Man må inspirere og åbne feltet for dem, uanset om det omhandler ’Katastrofe, liv og håb’, ’Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer’ eller ’Sundhed og kost gennem tiden’ eller noget helt fjerde. Åbn det op enten ved at lade eleverne sidde og kigge på illustrationer i Xplore Fællesfagligt, hvor de kan se en film om området eller noget andet, så de får åbnet og aktiveret deres forhåndsviden og bliver inspireret til at tænke i emneområder. Efterfølgende kan de begynde at dykke sig ned i emnet, og man kan, som lærer, bidrage med at tilrettelægge nogle relevante undersøgelser og se på nogle modeller.

Læs også: De 4 kompetenceområder 
Læs også: Væk elevernes interesse med relevante temaer