Væk elevernes interesse med relevante temaer

Bæredygtig produktion og klima er allermest presserende og relevante områder at arbejde med, og vigtige områder som alle naturfagene kan spille rigtig godt ind i. Men jeg vægrer mig også lidt imod det, fordi der var så mange unge, der er ved at være klimatrætte.

Derudover er der et stort område, der handler om kost og sundhed, som optager de unge, og man skal fange dem der hvor de er. Mange er i deres egen krop og deres egen bevidsthed. Vi står over for mange sundhedsproblemer, og hvis folk ikke er sunde, glade, tilfredse og lykkelige, så er det også svært at løse andre problemer. Klima kunne man så koble på, fordi sundhed også spiller ind på klima – hvis vi spiser mere plantebaseret, så har vi færre livsstilssygdomme, og hvis vi samtidig også motionerer, ikke ryger og agerer fornuftigt indenfor de andre sundhedsfaktorer, så hjælper vi også klimaet.

Det jeg i bund og grund tror, at det handler om, er, at man skal vælge nogle fællesfaglige forløb, som har det formål, at vi er i vores verden på en bedre måde, og det kan man være på mange forskellige måder, men tingene hænger sammen.

Potentialer i den fællesfaglige undervisning

Man skal vække elevernes interesse, så de tager ejerskab både helt konkret for deres problemstillinger og for det, som det egentlig giver dem. Den fællesfaglige undervisning har potentialer til at se tingene i et større perspektiv. Eleverne kan få indsigt og dykke ned i temaer, som de i høj grad vælger selv. De kan fordybe sig i det, de har interesse for, og det giver mange muligheder. Fremfor at kigge ned i temaer og forløb og vælge en favorit, så fortrækker jeg områder, der får eleverne til aktivt at tage stilling til den måde, som man er menneske på. Jeg tror, at hvis man kunne nå dertil, så har naturfagene virkelig rykket noget.

Hvis eleverne skal arbejde konkret med kost, næringsstoffer, motion og klima - så bliver de nødt til at tilegne sig viden. Det ligger i hele kompetencebegrebet, at man skal have viden, førend man kan få opnået nogle færdigheder og tilegne sig kompetencer. Eleverne kan ikke gøre det uden at sætte sig ind i noget viden, og de skal vide, hvordan de får viden. De bliver nødt til at sætte sig ned og læse og søge målrettet. Jeg tror, at hvis man kan få elevernes interesse vagt så meget, at de også får noget dybdelæsning, hvor de kan dykke dybere ned og forholde sig til det de ikke ved og være opsøgende på, at der er begreber de ikke forstår – så vil de kunne opnå langt større indsigt, end hvis de bliver i det overfladiske.

Husk kompetencebaseret undervisning i de enkelte fag

Det, der er vigtigt for lærere, det er, at den kompetencebaseret undervisning også sker i fagene. Det er ikke kun noget der skal gøres, når man arbejder fællesfagligt, for så når man ikke det, man skal, og eleverne bliver ikke klædt ordentlig på i forhold til at fordybe sig i deres egne problemstillinger. At arbejde selvstændigt med problemstillinger kræver, at eleverne er trænet i den måde at arbejde på, og det gør man både i de enkelte fag og i fællesfagligt. Ellers lader man lidt eleverne i stikken. Så er de simpelthen ikke rustet til at have den tænkning med sig.

Hvis eleverne er fortrolige med at arbejde, undersøgende, modellerede, perspektiverende og kommunikerende, så vil de have den tænkning med sig i det fællesfaglige, og så kan de bruge krudt på at få fagene til at spille sammen. De kan ikke både bruge krudt på både at få fagene til at spille sammen i en problemstilling og arbejdsspørgsmål og så samtidig lære at arbejde med kompetencerne. Det skal de have med sig fra fagene også, medmindre man kører rent fællesfaglig undervisning, som nogen gør, og kalder det naturfag. Men har man en fagopdelt undervisning, så skal man også inddrage kompetenceområderne i den opdelte undervisning.

Læs også: De 4 kompetenceområder
Læs også: Styrk elevernes naturfaglige kompetence