Matematik 1A

Materialer
En 6-sidet terning per gruppe elever (gerne store skumterninger) og kridt.

Organiseringsforslag
Som introduktion til denne aktivitet bør tallene fra 1-20 vises på en tallinje i klassen. Helt simpelt kan tallene skrives på tavlen et ad gangen som en fælles aktivitet.

Opgaven løses i grupper på 3-5 elever i skolegården eller lignende. Hver gruppe kan starte med at tegne deres egen tallinje. Alternativt kan læreren på forhånd have tegnet en linje med 21 tværgående linjer, men uden tal) eller læreren kan også have tegnet tallene på forhånd. 

Inden legen kan reglerne forklares i klassen ud fra introbilledet, og grupperne kan dannes. Eleverne kan evt. selv tegne deres egen tallinje i skolegården.

Regler
Hver elev kaster terningen tre gange, så de får et plusstykke med tre tal (fx 4+6+2). Eleverne siger regnestykket og resultatet, imens de bevæger sig på tallinjen. Den elev, som kommer længst i tre hop, dvs. har den højeste sum af tre tal, vinder. Eleverne kan med fordel spille flere runder.

Konceptet i denne opgave er lig tidligere opgave: Plus med 10’er-kasser, nu bare med større tal.

Eleverne farver regnestykket ved at farve felter i to farver, så det repræsenterer regnestykket. Derefter kan farvelægningen bruges som skema til at tælle, hvor mange farvede felter der er i alt. 

Eleverne kan evt. også bruge centicubes til regnestykkerne, hvor de to tal bygges i to forskellige farver og sættes sammen. 

Opfordr eleverne til at dele deres strategier med hinanden. To forskellige strategier til at finde hvor mange farvede felter, der er i alt, kunne være: 

• At tælle alle farvede firkanter.
• Kun at tælle farvede firkanter i den 10’er-gruppe, der ikke er helt udfyldt, og derefter lægge 10 til resultatet.
• Genkende 10'er-vennerne i de sidste tre opgaver

Yderligere undersøgelse
Bemærker eleverne at de tre sidste opgaver alle giver 20? Disse er 20'er-venner. Kan de finde alle 20'er-vennerne? Kan eleverne finde 10’er-venner i disse regnestykker? 

Dette kræver forståelse for at dele et tal op i 10'ere og 1'ere, men I vil kunne komme frem til, at to tal, der giver 20, altid vil kunne deles op i en 10'er og et 10'er-vennepar.

I opgaven skal eleverne tælle hvor mange dyr, der er af hver slags, og hvor mange der er i alt ved at hoppe på tallinjen. 

Organiseringsforslag
Få gerne eleverne til at forklare hinanden, hvordan de har hoppet. 

Ved opsamlingen kan klassen spørges, om nogen hørte en forklaring, der var så god, at de ville have lyst til at hoppe/tænke sådan, hvis de skulle lave opgaven igen. Alternativt kan læreren spørge, hvordan eleverne har hoppet, og undersøge om alle har gjort det på samme måde.

Differentieringsmulighed
Dygtige elever kan opfordres til at skrive et plusstykke, der passer til.

I opgaven kan eleverne lege skolelærere, der tjekker om der er svaret rigtigt eller ej i opgaven. 

Opsamling og diskussion af strategier
Få eleverne til at argumentere for, hvorfor de mener, der er svaret rigtigt eller ej. Hvad tror de, der er gået galt, når de kigger på, hvordan der er blevet hoppet på tallinjen? 

Undervejs i opgaven er der hoppet på forskellige måder på tallinjen. Få eleverne til at identificere de forskellige måder og diskuter gerne fordele og ulemper ved måderne. 

I de første opgaver er der brugt strategien, vi kunne kalde ”Tæl op fra 0”, hvor fx 3+2 regnes ved først tage 3 enkelte hop og derefter 2 enkelte hop.

Senere er der brugt strategien, vi kunne kalde ”Tæl videre”, hvor fx 7+6 regnes ved at det første hop lander på 7-taller og der derefter tælles seks hop op.

Den fejlagtige besvarelsen til 8+6 kan vise, at andet hop kan være svært at se størrelsen af, når det tages i ét hop. Hvis man desuden sammenligner regnestykket med de forrige, kan man også se, at en af addenderne stiger 1, mens besvarelsens resultat pludselig stiger med 2.

Den fejlagtige besvarelse af 3+14 kan vise, at man også nemt kan tælle enkelte hop forkert, når man skal lægge store tal til. Dette dilemma løses i sidste regnestykke 6+13, ved at 13 deles op i flere hop. Først hoppes der 10 og derefter enerne i enkelte hop. 

Nu skal eleverne selv hoppe på tallinjen, når de lægger tal sammen, og skrive resultatet på den tomme linje. Her kan man hoppe med rød eller blå afhængig af tallenes farve i regnestykket, eller man kan hoppe det hele med samme farve.

Opsamling
Måske har I i klassen allerede diskuteret forskellige strategier til at hoppe på en tallinje, her kan de i så fald repeteres. Italesæt gerne, at man skal vælge den strategi, man bedst kan lide. Det er vigtigt at lade eleverne få lov til at arbejde på deres eget niveau og samtidig opfordre dem til at anvende ”Tæl videre-strategien” gennem stilladserende spørgsmål.

Videre undersøgelse
Får man det samme tal, hvis der er byttet om på tallene i et plus-stykke?

Kridt
3 stk. risposer til hver gruppe. 
Evt. lommeregner 

Forberedelse
Hver gruppe skal have en talskive:
Tegn også en streg, som eleverne skal stå bag, når de kaster. Talskiven og stregen kan fx tegnes med kridt i skolegården. Her ses en talskive:

Organiseringsforslag
Opgaven løses i grupper på 3-5 elever.

Spilleregler
Eleverne kaster på skift 3 risposer ind på talskiven og regner sig frem til, hvor mange point de har fået. Vinderen findes for hver runde.

Differentieringsmuligheder
Hvis eleverne har svært ved at have de tre tal i hovedet, kan de skiftes til at være Skriver, der skriver de tal ned som de rammer som et regnestykke. Eleverne kan fx skrive på kopiarket. Her kan de også bruge tallinjen i bunden når de skal regne sammen.

Elever kan udfordres ved at skulle finde frem til antal point efter flere runder.

Ligeledes kan eleverne udfordres ved at prøve sig frem i hoved og tjekke efter med en lommeregner. Lommeregneren kan være en stor motivation for nogle elever.

Materialer
To 10-sidet terninger pr. gruppe.

Dette er samme spil som Slå tallene fra 4-10, nu bruges der bare 10-sidede terninger.

Regler
Spilles af 2-3 spillere. Alle spillere skriver tallene fra 4 til 18. På skift slår de med 2 10-sidet terninger. Slår man et tal fra 4 til 18, streges det ud. Slår man et tal, som som er mindre end 4 eller større end 18 eller et tal, man allerede har, går turen videre til den næste spiller. Den der først har streget alle tallene fra 4 til 18 ud har vundet.

To 10-sidet terninger pr. gruppe

Dette er samme spil som Hvem kommer først?, nu bruges der bare 10-sidet terninger.

Regler
Spilles i små grupper. Man slår på skift med to terninger og rykker brikken så mange felter, som summen af terningernes øjne viser. Det gælder om at komme først til målfeltet.

Evt. saks, lim og et ekstra stykke papir.

Faglig baggrund
Her trænes tallene fra 11-19, og hvordan disse kan tænkes som en 10’er og nogle 1’ere.

Opgaven gives til eleven
I opgaven skal tallene ved foderbrætterne lægges sammen, så de danner tallene ved fuglene.

Historien er, at tallet ved fuglene er så meget foder de har brug for, og tallene ved foderbrætterne, er hvor meget foder der er på det foderbræt. I historien gælder det også at når en fugl får tildelt et foderbræt, så spiser den det hele. Fuglene må hverken få for meget eller for lidt. Opgaven går dernæst ud på:

• Fordel foderbrætterne, så flest fugle får præcis den foder, de skal bruge.

Opgaven kan løses ved at sætte streg mellem fugle og foderbrætter. Alternativt kan eleverne klippe foderbrætter og dyr ud og gruppere dem på bordet. For at gemme arbejdet kan grupperne limes på et nyt stykke papir. Sidstnævnte løsning ligger mere op til at eleverne kan prøve sig frem et par gange uden at skulle viske ud, derfor anbefaler vi dette.

For at hjælpe en elev i gang kan man spørge om et af følgende spørgsmål:

• Hvis et dyr spiser fra to foderbrætter (vælg evt. to forkerte), hvor meget spiser den så? 
• Kan du se et system i hvorfor de blå foderbrætter er blå og de røde er røde?
• Kan nogen af dyrene spise foder fra to blå foderbrætter? (Nej)
• Hvor mange dyr er der? Hvor mange blå foderbrætter er der? (Lige mange)

Facit
Man kan fodre flest fugle ved at give dem alle en 10’er. Egernet vil så mangle 8 foder, som man kan skrive på det sidste foderbræt nederst til højre.